Med sin strategiske position og rige olieforekomster tiltrak Aserbajdsjan europæiske politikere og forretningsfolk både i begyndelsen og slutningen af det 20. århundrede. Dette gjorde landet til en central aktør i Vestens Kaukasus-politik.
Blandt de europæiske lande skiller Aserbajdsjans forhold til de nordiske lande sig særligt ud. Norge, som er en af verdens mest økonomisk udviklede nationer, har energi som den dominerende sektor i sin økonomi. Da NATO blev dannet i 1949, var Norge et af de første lande til at tilslutte sig alliancen.
Norge anerkendte Aserbajdsjans uafhængighed den 2. januar 1992, og diplomatiske forbindelser blev etableret den 5. juni samme år. I juli 1998 åbnede Norge en ambassade i Aserbajdsjan. Samtidig blev Aserbajdsjans ambassadør i Sverige, R. Ibrahimov, også akkrediteret til Norge.
Selvom de diplomatiske forbindelser blev etableret, forblev det gensidige forhold i lang tid begrænset. Det økonomiske samarbejde, især omkring olieudnyttelse i Det Kaspiske Hav, blev dog et solidt fundament for relationerne. Statoil, det norske statslige olieselskab, deltog i “Århundredets kontrakt” i 1994, hvilket markerede starten på et frugtbart samarbejde.
I oktober 1994 besøgte en delegation fra det aserbajdsjanske parlament Norge, og i november samme år besøgte en norsk delegation ledet af viceenergiminister Q. Murvang Baku. Disse besøg spillede en vigtig rolle i udviklingen af de politisk-økonomiske, videnskabelige og kulturelle forbindelser mellem de to lande.
Den 9. maj 1995 mødtes Aserbajdsjans præsident Heydar Aliyev med Norges statsminister Harlem Brundtland i Moskva. Her understregede han Norges rolle i OSCE’s fredsindsats i Armenien-Aserbajdsjan-konflikten og udtrykte ønsket om, at Norges væbnede styrker også deltager i fredsbevarende styrker.
Præsident Heydar Aliyevs besøg i Norge fra den 24. til 26. april 1996 gav en ny impuls til forbindelserne mellem de to lande. Under besøgene mødtes han med kong Harald V, statsminister Gro Harlem Brundtland og formanden for det norske parlament. Besøget resulterede i en fælles erklæring, der udtrykte ønsket om at løfte relationerne til et nyt niveau.
Diplomatiske missioner spillede også en vigtig rolle i udviklingen af politiske relationer. I november 1996 blev Aserbajdsjans ambassadør i Det Forenede Kongerige, Mahmud Mammadquliyev, også akkrediteret som ambassadør til Norge. Efter åbningen af Norges ambassade i Baku i 1998 steg dynamikken i forholdet yderligere. Under NATO’s 50-års jubilæum i Washington i april 1999 mødtes Heydar Aliyev med Norges premierminister Kjell Magne Bondevik og diskuterede yderligere samarbejdsmuligheder.
Den 2. februar 2000 underskrev Aserbajdsjans og Norges udenrigsministerier en samarbejdsprotokol. Ifølge denne protokol ville parterne fremme bilateralt samarbejde inden for politiske, økonomiske, kulturelle og humanitære områder og udveksle oplysninger om opfyldelsen af traktater og aftaler gennem diplomatiske missioner i tredjelande.
Gensidige besøg styrkede de diplomatiske og politiske relationer yderligere. I februar 2000 besøgte udenrigsminister Vilayat Guliyev Norge, og i oktober 2004 besøgte Norges udenrigsminister Jan Petersen Aserbajdsjan. Under mødet med præsident Ilham Aliyev udtrykte Petersen tilfredshed med Aserbajdsjans demokratiske reformer og understregede, at relationerne med Europarådet var en prioritet for Aserbajdsjans udenrigspolitik.
I april 2008 besøgte Norges udenrigsminister Y. Støre Aserbajdsjan, og under mødet med præsident Ilham Aliyev diskuterede de fremtidige udviklingsmuligheder for bilaterale forbindelser.
Et af de vigtige aspekter i de politiske relationer var Norges beslutning om at lukke sin diplomatiske repræsentation i Aserbajdsjan. Den 9. november 2018 annoncerede Norges regering, at de ville åbne en ambassade i Georgien og samtidig lukke ambassaden i Aserbajdsjan. Norge ville herefter repræsentere sig i Aserbajdsjan på niveau af et honorært konsulat, og diplomatiske og konsulære opgaver vedrørende Aserbajdsjan skulle fremover varetages fra Norges ambassade i Ankara. Norges udenrigsminister, Eriksen Søreide, forklarede, at Georgien er Norges vigtigste partner i Sydkaukasus, og de reformer, der er gennemført i Georgien, bringer landet tættere på europæiske og euroatlantiske institutioner.
Den 12. november 2018 udstedte præsident Ilham Aliyev et dekret, hvormed Aserbajdsjans ambassadør i Finland, Sverige og Norge, Adish Mammadov, blev tilbagekaldt.
Blandt de nordiske lande har Aserbajdsjan også etableret diplomatiske relationer med Sverige. Ligesom andre nordiske lande har Sverige opnået succes inden for udvikling af demokrati, højnelse af levestandarden og en fredelig og neutral udenrigspolitik. Denne erfaring blev anset for at være nyttig for Aserbajdsjan til at løse lignende udfordringer. Sverige anerkendte Aserbajdsjans uafhængighed den 16. januar 1992, og diplomatiske relationer blev etableret den 8. maj samme år. I februar 1998 åbnede Sverige et honorært konsulat i Baku.
Den 11. marts 2005 blev loven om oprettelse af Aserbajdsjans ambassade i Sverige underskrevet, og ambassaden begyndte sin drift i januar 2008. Udenrigsminister E. Mammadyarovs besøg i Sverige i august 2006 og Sveriges udenrigsminister Carl Bildts besøg i Aserbajdsjan i juni 2011 bidrog til at styrke forbindelserne.
Der er også etableret interparlamentariske relationer mellem de to lande, og i det aserbajdsjanske parlament fungerer en arbejdsgruppe for interparlamentariske forbindelser med Sverige.
En vigtig retning for udviklingen af de politiske forbindelser mellem Aserbajdsjan og Sverige har været Sveriges støtte til en fredelig løsning af konflikten mellem Armenien og Aserbajdsjan om Nagorno-Karabakh inden for OSCE’s rammer. I december 1996 støttede 53 stater, herunder Sverige, Aserbajdsjans territoriale integritet på OSCE-topmødet i Lissabon, og det blev fastslået, at Nagorno-Karabakh kun kunne opnå status inden for Aserbajdsjans grænser.
Åbningen af Sveriges konsulat i Baku i 2000 gav en ny impuls til de politiske relationer, hvor den første konsul, Erdal Otuzbir, spillede en betydelig rolle.
I Aserbajdsjans udenrigspolitik spiller forholdet til Danmark også en vigtig rolle. Kongeriget Danmark anerkendte Aserbajdsjans uafhængighed den 31. december 1991, og diplomatiske relationer blev etableret den 2. april 1992. Danmarks ambassadør i Tyrkiet er også akkrediteret i Aserbajdsjan, og Aserbajdsjans ambassadør i Det Forenede Kongerige er ligeledes akkrediteret i Danmark.
Selvom de politiske relationer mellem de to lande ikke er på et meget højt niveau, fungerer der en interparlamentarisk arbejdsgruppe i det aserbajdsjanske parlament for at fremme relationerne mellem Danmark og Aserbajdsjan.
En vigtig aftale for samarbejdet mellem de to lande blev underskrevet den 8. december 2004, hvor Aserbajdsjan og Danmark indgik en samarbejdsaftale om gennemførelsen af Kyotoprotokollen under FN’s rammekonvention om klimaændringer.
Efter genoprettelsen af sin uafhængighed etablerede Aserbajdsjan også relationer med Finland, som anerkendte Aserbajdsjans uafhængighed den 30. december 1991, og diplomatiske relationer blev etableret den 24. marts 1992. Aserbajdsjans ambassadør i Sverige er også akkrediteret til Finland, og Finlands ambassade i Ankara varetager nu landets diplomatiske og konsulære anliggender i Aserbajdsjan.
Finland var medformand for OSCE’s Minsk-gruppe fra 1994 til 1996 for en fredelig løsning af konflikten mellem Armenien og Aserbajdsjan. Præsident Heydar Aliyevs møde med Finlands præsident Martti Ahtisaari i december 1996 på OSCE-topmødet i Lissabon bidrog til at fremme de bilaterale relationer.
De officielle statsbesøg mellem Aserbajdsjan og Finland har spillet en vigtig rolle i udviklingen af forholdet mellem de to lande. Finlands præsident Tarja Halonens besøg i Aserbajdsjan i september 2005 og præsident Ilham Aliyevs besøg i Finland i maj 2008 styrkede de bilaterale forbindelser. Under mødet udtrykte Finland sin støtte til Aserbajdsjans integration i Europa og yderligere tilnærmelse til EU.
Finlands præsident gentog også sit lands støtte til en fredelig løsning af Nagorno-Karabakh-konflikten baseret på principperne om staters suverænitet, territorial integritet og ukrænkelighed af grænser i henhold til FN’s charter og OSCE’s Minsk-proces.
Under besøget blev der underskrevet en samarbejdsaftale mellem udenrigsministerierne. Præsident Ilham Aliyevs officielle besøg i Finland den 28. maj 2008 spillede en vigtig rolle i udviklingen af relationerne mellem Aserbajdsjan og Finland. Under mødet mellem de to præsidenter drøftede de bilaterale politiske relationer, regionalt samarbejde og internationale spørgsmål. Parterne fremhævede også det store potentiale for udvidelse af de økonomiske og handelsmæssige forbindelser samt det succesfulde samarbejde gennem internationale organisationer.
Under mødet blev perspektiverne for relationerne mellem Aserbajdsjan og Finland inden for politiske, økonomiske og andre områder drøftet. Præsident Ilham Aliyev gav en grundig redegørelse for Armeniens politik om besættelse og etnisk udrensning i Nagorno-Karabakh-konflikten, hvilket har efterladt en million mennesker som flygtninge og internt fordrevne.
Finlands præsident Tarja Halonen understregede, at Finland som formand for OSCE ser behovet for støtte fra regionale lande og internationale organisationer for at finde en løsning på konflikterne i Sydkaukasus.
Generelt har Aserbajdsjan især tætte relationer med Norge blandt de nordiske lande. I de seneste år har landet også ført en succesrig udenrigspolitik for at etablere et juridisk grundlag for relationerne med andre nordiske lande. Der opbygges og udvikles gensidigt fordelagtige samarbejdsrelationer med disse lande inden for politiske, handelsmæssige, økonomiske, videnskabelige-tekniske, kulturelle, humanitære og andre områder.
Lamiya Gasimova, Universitetet for Sprog i Aserbajdsjan
Referencer:
- Forhold mellem Aserbajdsjan og Danmark // Link
- Forhold mellem Aserbajdsjan og Finland // Link
- Forhold mellem Aserbajdsjan og Sverige // Link
- Arbejdsgruppen for interparlamentariske forbindelser mellem Aserbajdsjan og Sverige // Link
- Forhold mellem Aserbajdsjan og Norge // Link
- Forhold mellem Aserbajdsjan og Norge // Link
- Præsidentielt dekret om tilbagekaldelse af A.S. Mammadov som ambassadør i Sverige, Norge og Finland // Link
- Samarbejdsprotokol mellem Aserbajdsjans og Norges udenrigsministerier // Link
- “Præsident Heydar Aliyevs brev til Finlands præsident, H.E. Tarya Halonen” (6. december 2000) // Link
- Hvorfor lukkes Norges ambassade i Baku? // Link
- Aftalememorandum om implementering af Kyotoprotokollen mellem Aserbajdsjan og Danmark // Link
- Aliyev, H.A. Vores uafhængighed er evig: Taler og udtalelser, bind VIII, Baku: Azernashr, 1998, 488 sider.
- Aliyev, I.H. Udvikling er vores mål: Bind XXX, april 2008 – juni 2008, Baku: Azernashr, 2016, 408 sider.
- Hasanov, A.M. Aserbajdsjans udenrigspolitik: Europæiske lande og USA (1991-1996), Baku: Azernashr, 1998, 315 sider.
- İsmayılzada, X. Forhold mellem Aserbajdsjan og Sverige // History and its Problems, 2009, nr. 1-2, s. 239-246.
- Qasımlı, M.C. Aserbajdsjans udenrigspolitik (1991-2003): Bind II, Baku: Mütarcim, 2015, 664 sider.