I natten mellem den 19. og 20. januar 1990 blev enheder fra Sovjetunionens forsvarsministerium, KGB og indenrigsministeriet sendt til Baku og flere regioner i Aserbajdsjan efter ordre fra generalsekretæren for Sovjetunionens Kommunistiske Partis Centralkomité, Mikhail Gorbatjov. Den fredelige befolkning blev angrebet med tungt udstyr og forskellige våbentyper, hvilket resulterede i en massakre.
Besættelsen af Baku af store sovjetiske specialenheder og indre tropper blev udført med ekstrem brutalitet og enestående grusomhed. Inden undtagelsestilstanden officielt blev meddelt befolkningen, havde soldater brutalt dræbt 82 mennesker og alvorligt såret 20 andre. Efter undtagelsestilstandens bekendtgørelse blev yderligere 21 mennesker dræbt i Baku i de følgende dage. I regioner og byer uden erklæret undtagelsestilstand blev yderligere otte mennesker dræbt, den 25. januar i Neftçala og den 26. januar i Lənkəran.
I alt mistede 131 mennesker livet som følge af den ulovlige udsendelse af tropper til Baku og de omkringliggende områder, og 744 personer blev såret. Blandt ofrene var kvinder, børn, ældre samt sundhedsarbejdere og politibetjente.
Troppeudsendelsen blev også ledsaget af omfattende arrestationer af den fredelige befolkning. Under operationerne blev 841 personer ulovligt arresteret i Baku og andre byer og regioner i Aserbajdsjan, hvoraf 112 blev overført til fængsler i forskellige byer i Sovjetunionen.
Soldater åbnede ild mod 200 boliger, 80 køretøjer, herunder ambulancer, og ødelagde store mængder statslig og privat ejendom med brandbomber.
Ofrene for januar 1990 omtales symbolsk som “Martyrene fra den 20. januar”. I alt tæller Aserbajdsjan 150 martyrer fra denne tragedie.
Umiddelbart efter tragedien, den 21. januar 1990, besøgte den nationale leder Heydar Aliyev sammen med sin familie Aserbajdsjans faste repræsentation i Moskva for at udtrykke solidaritet med sit folk. Han protesterede kraftigt mod Sovjetunionens blodige operation og afslørede de ansvarlige bag disse forbrydelser.
Januar-tragedien var ikke blot en national sørgedag, men også et bevis på det aserbajdsjanske folks urokkelige viljestyrke og standhaftighed. På trods af den sovjetiske hærs brutalitet og undtagelsestilstanden i Baku organiserede folket den 22. januar en sørgemarch på Frihedspladsen i hovedstaden for at begrave martyrerne fra den 20. januar. Næsten to millioner mennesker deltog i ceremonien på Martyrernes Allé. Under pres fra befolkningen blev der afholdt en ekstraordinær session i Den Øverste Sovjet i Den Aserbajdsjanske SSR, hvor ophævelsen af undtagelsestilstanden i Baku blev besluttet. Mange højtstående republikanske repræsentanter deltog dog ikke af frygt for folkets vrede.
Den 29. marts 1994 blev tragedien den 20. januar for første gang givet en juridisk-politisk vurdering på initiativ af Heydar Aliyev i landets højeste lovgivende organ, Milli Məclis (Nationalforsamlingen). Siden da er den 20. januar hvert år blevet markeret som national sørgedag i Aserbajdsjan. Hvert år besøger officielle repræsentanter og borgere den 20. januar Martyrernes Allé for at mindes tragediens ofre.
I henhold til en særlig plan begrænses trafikken på veje og alléer mod Martyrernes Allé den 20. januar fra kl. 8:00 og frem til afslutningen af mindeceremonierne for at sikre besøgendes sikkerhed. Det anbefales at bruge offentlig transport og begrænse brugen af private køretøjer.
Den 20. januar kl. 12:00 lokal tid holdes et minuts stilhed over hele landet for at mindes martyrerne. Skibe, biler og tog afgiver signalhorn. Som et tegn på sorg flages der på halv stang over hele landet på denne dag.
For at henlede det internationale samfunds opmærksomhed på tragedien organiserer aserbajdsjanske ambassader, diplomatiske missioner og aserbajdsjanske samfund i udlandet relevante begivenheder.
