I de seneste år har Aserbajdsjan gjort betydelige fremskridt med at diversificere sine handels- og økonomiske forbindelser, øge eksporten uden for oliesektoren og tiltrække udenlandske investeringer. Landet har lagt stor vægt på at finde partnere til udvikling af grøn energi, den digitale økonomi, landbrugsforarbejdning samt gennemførelse af fælles industriprojekter. Disse bestræbelser ledes af Agenturet for Fremme af Eksport og Investeringer (AZPROMO), som spiller en central rolle i at fremme ny samarbejde med EU-lande. Et bemærkelsesværdigt initiativ er AZPROMOs indsats for at styrke erhvervsforbindelserne mellem Aserbajdsjan og Danmark. Dette partnerskab har i det forgangne år vist positive resultater med stigende samhandel og investeringsaktivitet.
AZPROMO har i det seneste årti opnået markante resultater med at udvide salget af landbrugs- og petrokemiske produkter til nye markeder i fjerne lande – især i Kina, Golfstaterne, Mellemøsten og Nordafrika. Med støtte fra agenturet og Udenrigsministeriets handelsmissioner er der blevet afholdt præsentationer og seminarer, og aserbajdsjanske landbrugsvirksomheder og SMV’er har deltaget i internationale messer og fora.
Desuden ydes rådgivning om markedsudvikling og internationale certificeringsprocedurer. Som led i disse initiativer er der oprettet adskillige aserbajdsjanske handels- og vinhuse i disse regioner, som spiller en vigtig rolle i eksportfremme og i styrkelsen af varemærket “Made in Azerbaijan”. Lignende initiativer er i gang i Øst- og Sydeuropa, herunder Letland og Polen, hvor handelskontorer har fungeret i næsten syv år og fremmer aserbajdsjanske produkter i EU’s baltiske region.
I denne sammenhæng er det værd at bemærke, at AZPROMO for nylig har haft fokus på at udvide handels- og investeringssamarbejdet mellem Aserbajdsjan og Danmark, et land i Nordeuropa. Økonomiske delegationer har besøgt hinandens lande, og der arbejdes på fælles projekter inden for ikke-oliesektoren.
Danmark var blandt de første europæiske lande til at anerkende Aserbajdsjans uafhængighed. Diplomatiske forbindelser blev etableret den 2. april 1992, og senere åbnede et dansk konsulat i Baku. I 1990’erne og 2000’erne var det juridiske grundlag og de erhvervsmæssige initiativer mellem landene begrænsede. Danske entreprenører og servicevirksomheder havde kun begrænset deltagelse i “Århundredets kontrakt”-projekter. Dog arbejdede det danske selskab AkvaMiljo Caspian AS med SOCAR om miljøovervågning i Det Kaspiske Hav og på landbaserede oliefelter. Haldor Topsøe A/S spillede en vigtig rolle som partner til SOCAR ved designet af en gødningsfabrik i Sumgayit.
I dag eksisterer en parlamentarisk samarbejdsgruppe, og flere mellemstatslige aftaler er underskrevet, herunder en aftale om afskaffelse af dobbeltbeskatning fra februar 2017. Hovedfokus i de erhvervsmæssige forbindelser ligger på handel. I de seneste fem år har handlen mellem Aserbajdsjan og Danmark svinget. I 2020 nåede omsætningen 74,153 mio. USD, men faldt i 2021–2023. I 2024 begyndte samhandlen at stige igen og oversteg 51,9 mio. USD. De danske eksportvarer domineres af højteknologisk udstyr, kød og fødevareprodukter samt lægemidler. Særligt stabil er medicinalbranchen med tilstedeværelsen af Novo Nordisk i Aserbajdsjan.
Et vigtigt skridt i retning af at diversificere det bilaterale samarbejde blev taget i 2008, da den danske bryggerigigant Carlsberg overtog et bryggeri i Khirdalan. Carlsberg Azerbaijan har investeret over 75 millioner manat (44,1 mio. USD) i anlægget, og virksomhedens fokus ligger nu på lokal produktion og eksportudvidelse.
Dansk kapital har også rettet sig mod landbruget, især med udvidelse af byg- og humleproduktion. I 2017 blev et joint venture mellem Danmark og Aserbajdsjan etableret i Ismailli-regionen til produktion af kalkunkød. Desuden har danske virksomheder deltaget i projekter til modernisering af landets vandingssystemer.
I dag samarbejder Baku og København også om vedvarende energi (VE), og siden 2018 har der været fokus på energieffektivitet. Danmark er blandt Europas førende inden for grøn omstilling og “Great Energy Transition 2030”. Grøn energi og klimapolitik er derfor udpeget som en langsigtet målsætning for samarbejdet. For nylig blev netop dette tema diskuteret under et møde mellem Aserbajdsjans klimarepræsentant Mukhtar Babayev og Danmarks konge Frederik X.
Samarbejdet på transportområdet har også stort potentiale. Siden 2022 har A.P. Moller-Maersk lanceret en opdateret jernbaneforbindelse mellem Kina og Europa via den såkaldte “Mellemste Korridor”. Her spiller Aserbajdsjans havne- og jernbaneinfrastruktur en central rolle i at muliggøre godstransit fra Kina og Centralasien via Aserbajdsjan til Georgiens havn Poti – og videre til Europa.
Afslutningsvis kan det konstateres, at det økonomiske samarbejde mellem Aserbajdsjan og Danmark i stigende grad er centreret om ikke-oliesektoren. Desuden er balancen i investeringsforbindelserne blevet mere jævn: Aserbajdsjan fungerer ikke blot som modtagerland, men investerer også i Danmark. I 2023 beløb de aserbajdsjanske investeringer i den danske økonomi sig til 3,9 mio. USD, men steg året efter med 7,3 gange til 28,4 mio. USD.
Økonomisk samarbejde mellem landene forventes at vokse yderligere, drevet af øget aktivitet i erhvervslivet og relevante myndigheder. I april besøgte en delegation fra den danske Eksport- og Investeringsfond Baku og drøftede digitalisering af landbruget, innovative teknologier og implementering af danske løsninger med det aserbajdsjanske landbrugsministerium.
For nylig mødtes AZPROMO også med fondens finansdirektør, Kaare Stamer Andreasen, for at drøfte fremtidige samarbejdsområder inden for grøn energi, fødevarer, maskinteknik og landbrug. Under mødet informerede AZPROMOs direktør, Yusif Abdullayev, de danske partnere om iværksætterstøtte, “one-stop-shop”-service, eksportfremmemekanismer, branding af “Made in Azerbaijan” samt nye logistiktilskud. Disse incitamenter er afgørende for at tiltrække danske virksomheder og involvere dem i industriklynger og projekter i Alat Friøkonomiske Zone.
Khazar Akhundov
Oversat fra caliber.az