Ahmadov understreger i sin artikel, at den tidligere konflikt mellem Armenien og Aserbajdsjan udsprang af Armeniens FN-fordømte besættelse af ca. 20 procent af Aserbajdsjans internationalt anerkendte territorier, hvilket førte til tvangsforflytning af næsten en million aserbajdsjanske borgere. Han minder om, at den beslutning, der blev truffet af Det Kaukasiske Bureau vedrørende Karabakh-regionen i 1921, ikke handlede om at overdrage regionen til Aserbajdsjan, men om at bevare den inden for Aserbajdsjans grænser.
I 2020 lykkedes det Aserbajdsjan at genoprette sin territoriale integritet, og den antiterroroperation, der blev gennemført i september 2023, gjorde det muligt for Aserbajdsjan at genoprette sin suverænitet over hele sit territorium. Aserbajdsjan tilbød de armenske indbyggere i Karabakh-regionen at forblive en del af et multietnisk og multikulturelt Aserbajdsjan, men de valgte dog frivilligt at flytte til Armenien.

Ambassadøren påpeger, at genoprettelsen af Aserbajdsjans territoriale integritet åbner store muligheder for velstand og stabilitet i Sydkaukasus. For at opnå dette er en fredsaftale mellem Armenien og Aserbajdsjan essentiel, som Aserbajdsjan foreslog umiddelbart efter våbenhvilen i 2020.
Zaur Ahmadov nævner også, at et væsentligt hinder for underskrivelsen af fredsaftalen forbliver de territoriale krav indlejret i Armeniens forfatning. Når disse bestemmelser fjernes, vil begge nationer kunne underskrive fredsaftalen og bevæge sig forbi årtiers fjendskab, hvilket også ville lette normaliseringen af forholdet mellem Armenien og Tyrkiet.
Artiklen berører også de nuværende risici for fredsprocessen, der kan stamme fra politikken ført bilateralt af Frankrig og nogle andre lande, især misbrug af den Europæiske Fredsfond til at bevæbne Armenien med dødelige våben, hvilket kan have en negativ indvirkning på fredsprocessen ved at opildne til hævnfølelser i Armenien.
Ambassadøren opfordrer det internationale samfund til at afholde sig fra sådan militarisering og i stedet fremme fredsprocessen og styrke regionalt samarbejde inspireret af den nordiske model. Han hævder, at en sådan tilgang kunne forvandle Sydkaukasus til en region præget af stabilitet og velstand, et mål som Aserbajdsjan er fuldt engageret i.
